Mosten kan naturligvis nydes som den er, men mosten kan også bruges i mange retter.
Æblemost kan give maden syre på samme måde som vin og så giver æblemost også sødme, da mosten har et naturligt sukkerindhold på 10 %. Du kan finde opskrifter med most på www.madpyramiden.dk/juice.
 
Æblemost kan koges med sukker til æblesirup. Kog 1 liter most ind til 7,5 dl, tilsæt
       750 g sukker og kornene fra en vaniljestang. Kog til massen har konsistens som
       sirup. Kog gerne vaniljestangen med. Hæld den færdige sirup på glas og du har et
       lækkert tilbehør til pandekager mv.
 
Æblemost kan gæres til cider med en alkoholprocent på 4-6. 
       En forfriskende drik der minder om cider laves af 1/3 danskvand og 2/3 æblemost.   
 
 
Æblemost med mynte (4-5 glas)
 
750 ml æblemost
5 stængler mynte
4 isterninger
 
Knus en myntestængel i et glas med en ske. Blend most og isterninger og fordel det i glassene. Pynt med æbleringe og mynteblade.
 
Varm æblemost med krydderier (5 glas)
1 l æblemost
2 hele stjerneanis
2 hele kanelstænger
2 hele nelliker
 
Kom æblemosten og krydderierne i en gryde. Varm mosten op til 60-70 °C, den må ikke koge. Sluk for varmen og lad den trække til du synes den smager rigtig (15-60 min.) Kog op igen inden servering.
På lune dage kan æblemosten serveres kold med lidt koncentreret hyldeblomstsaft, friske bær fx jordbær, hindbær, brombær eller frosne melonkugler og isterninger.
 
Man kan også lave sorbet af mosten på ismaskine eller fylde den i ispinde-forme og lave sunde isdesserter.
Grøn Guide Aarhus Nord  | Tlf.: 40186442 | hjemmemosteri@gmail.com